Lille KIA

Sidste dag i USA, var virkelig en trist dag, først og fremmest fordi turen var slut og vi skulle returnere til lille Danmark. Men så sandelig var det også trist at aflevere "lille" KIA, hun havde virkelig været os en god og trofast ven igennem sne, is, regn, sol og hedebølge, i bjerge, på prærie, i skov, i kæmpe byer med 12 sporet motorveje og ikke mindst omringet af vilde Bisoner. Når Charlotte og jeg var ved at give op, ja så fortsatte hun ufortrødent, aldrig var der brok, hosten eller hakken. Hendes sølvblå farve gjorde hende meget bemærkelses værdig, da de fleste andre biler enten var hvide eller sorte, (næsten). Det var med lidt rystende hånd jeg afleverede bilnøglerne til Hertz i Los Angeles lufthavn.
Vi havde en fin hjemtur, meget jetlag og et farligt mas med at finde ud af det manuelle gear da vi endelig var hjemme, efter et døgns transporttid.
OG............ nu sidder jeg på min pind her på Tingbjerg bibliotek, hold op hvor er her r.. keddeligt, men heldigvis har man rare, skønne kollegaer, og det hjælper en hel del at mærke man har været savnet. Så mon ikke gejsten og lysten til arbejdet hurtigt vender tilbage, selvom USA er svær at fortrænge.